mandag den 5. oktober 2015

Nu er det alvor!

Jep, nu er jeg røget på dagpenge. Jeg afsluttede uddannelse den 28. august, som var en fredag, og derfor var min første ledighedsdag den 31. august. Den dag hvor alle andre havde lønningsdag. Undtaget mig. Jeg fik først dagpenge her den 30. september, og kun for 3 uger. Det vil sige at jeg fik lidt over 7.000 kr. Eller ca. 2.500 kr. mindre end jeg har brug for. September klarede jeg mig med min kassekredit på 10.000 kr. Hvor jeg brugte rub og stub, velvidende at jeg ville mangle i denne her måned.

Så nu klapper fælden. Nu er det ikke for sjov. Jeg har ikke pengene til ikke at spare. Nu er jeg tvunget til det. Nu er det ikke bare fordi jeg gerne vil spare. Nu skal jeg sgu!

Det går godt indtil videre. Vi har fået en hel kasse æbler og pærer foræret. Hjemmeavl. Så frugt har vi, selvom det bliver ensformigt med de to slags. Sådan må det bare blive.
Derudover har de lige haft point-dage i Fakta, så vi fik handlet gratis for 200 kr. Det faldt på et tør sted, skulle jeg hilse og sige, for husholdningsbudgettet er halveret. Og det er det bare, der er ikke flere penge i den her måned. Så vi skal klare os for 2.000 kr. Og det har vi ALDRIG gjort før! Heller ikke da vi var uden barn.

Shit det bliver svært!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar