Jeg kan ikke undvære slik og kage - det kan jeg bare ikke!! Så er det godt at man kan bage lækre kager, der ikke koster ret meget. Og af ingredienser som man tit har på lager alligevel (ellers kan man jo sørge for at have det ;-))
Opskriften er fundet på nettet. Jeg husker ikke hvor, så sig endelig til hvis nogen kender opfinderen:
100 gram smeltet afkølet smør
2 æg
3 dl sukker
1,5 dl mel
4 spsk. kakao
1,5 tsk. vaniliesukker
Knivspids salt
Rør (og ikke piske!) æg og sukker sammen og tilsæt det smeltede smør. Bland de tørre ingredienser og sigt dem i æggeblandingen (så der ikke kommer klumper). Bland og hæld i en lille form. Bages ved 160-170 grader i 30 min.
Den bliver sej og konfektagtig, og smager simpelthen så godt. Jeg har bagt den flere gange, og man kan putte alle mulige rester af chokolade, nougat, marcipan, nødder etc. i. Det bliver den slet ikke ringere af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar