Jeg går helt vildt højt op i min privatøkonomi. I teorien. I praksis skrider det for mig måned efter måned. Jeg starter helt struktureret ud med store ambitioner om at bruge så få penge som muligt og føre regnskab over ALT forbrug. Det går som regel i vasken allerede efter et par dage. Når først jeg har glemt det, og kvitteringer begynder at hobe sig op i pungen, så opgiver jeg. Så kan man selvfølgelig argumentere, at så længe jeg har alle kvitteringerne behøver jeg jo kun lave regnskabet én gang på månedens sidste dag. HVIS jeg altså nu har husket at få kvittering på alt. Og det har jeg aldrig. Desuden er skaden jo potentielt sket, hvis jeg venter til sidst på måneden. Altså at jeg har brugt alt alt for mange penge. Formålet er jo at jeg vil holde øje med mine penge, og begrænse mit forbrug. Det gør jeg jo ikke ved bare at samle kvitteringer.
Jeg har måned efter måned forsøgt mig med et Excel ark. Det duer ikke for mig. Det har jeg opgivet. Siden start januar er jeg gået old school og noterer i stedet i et godt gammeldags kladdehæfte. Det piner mig at sige, men det fungerer langt bedre. Og hvorfor gør det det? Altså piner mig? Fordi jeg synes det virker lidt for basic. Jeg har altså en finansuddannelse, jeg burde kunne holde styr på mit forbrug uden at skulle bruge gammeldags pen og papir. Jamen stakkels regnskov altså. Men jeg erkender at jeg (stadig) skal starte fra bunden, og her virker det altså med kladdehæftet. Og med kontanter. Begge dele kommer jeg til at skrive meget mere om. Tro mig!
Jeg vil optimere alt indenfor min økonomi og mit liv, så det det giver mig mest mulig tid med min søn. Jeg har en meget lav indtægt, til gengæld har jeg også meget fritid. Mit liv skal indrettes så jeg ALDRIG behøver et højt betalt fuldtidsjob for at få hverdagen til at hænge sammen. Og nej, min hverdag skal ikke bare hænge sammen. Den skal være FANTASTISK. Det skal bare ikke være (over)forbrug der får den til at være det.
